Retningslinjer for medlemskab i SDM

Enhver klassisk musikforening i Danmark, som opfylder nedenstående retningslinjer, kan søge optagelse som medlem af SDM:

  1. Musikforeningen tilslutter sig og virker for formålet under §1 i SDM’s vedtægter.

  2. Musikforeningen afholder årligt minimum 4 musikrelaterede arrangementer, hvoraf mindst 3 skal være koncerter.

  3. De optrædende musikere og andre kunstnere har generelt en professionel baggrund.
    Koncerter o.a. arrangementer med amatører kan dog også forekomme.

  4. Musikforeningen afholder en årlig generalforsamling, har egne vedtægter og ledes af en bestyrelse.

  5. Musikforeningen har en hjemmeside, hvoraf følgende fremgår:
    Sæsonprogram
    Bestyrelsens medlemmer
    Foreningens vedtægter

  6. Musikforeningen forpligter sig til at oplyse antallet af årlige koncerter til SDM’s kasserer, da SDM varetager fælles indbetaling til Koda.
    Selvom Kodabetalingen går gennem SDM skal Koda have direkte besked om de værker, der bliver spillet på koncerterne. Det gøres ved at sende programmer til koncertrapportering@koda.dk

  7. En medlemsforening af SDM kan ekskluderes, hvis betingelserne for medlemskab ikke opfyldes.

    Retningslinjerne for optagelse vedtages og administreres af bestyrelsen.

Hvis en forening ønsker medlemskab bedes I kontakte kasserer Sus Beckedorf, tlf. 23 39 34 69, Send mail