Koda-betaling

I 2025 blev der gennemført en ny lovgivning, som pålagde Koda at opkræve moms for rettighedsindbetalinger. Lovgivningen trådte i kraft pr. 1. juli 2025, og slog derfor kun igennem med halv kraft sidste år. I mærkede det på den måde, at SDM opkrævede et lidt højere beløb end vanligt pr. koncert i 2025. 

I runde tal betyder SDMs aftale med Koda, at I fx i 2024 betalte 400 kr. i Kodaafgift for en koncert. Når den nye lovgivning i 2026 er fuldt gennemført, påregnes der nu moms, altså 25%, hvilket principielt forhøjer betalingen til 500 kr. pr. koncert. Imidlertid skønner vi i bestyrelsen, at det for 2026 er tilstrækkeligt at fastholde betalingen på 2025-niveau, altså 450 kr. pr. koncert. 

Dette emne tog vi op før sommerferien sidste år. Vi havde møde med Koda og var i god kontakt med Dansk Live, som er organisationen, der varetager interesser for de store festivaler blandt andet. Direktøren for Dansk Live kom så langt som til at skrive et udkast til et brev til Skatte- og kulturministeriet, som italesatte det frustrerende i, at koncert- og foreningslivets arrangører skulle bære en ny moms-byrde og foreslog at man etablerede en kompensationsordning for arrangørerne. 

Der findes i forvejen en kompensationsordning for almennyttige foreninger, som fx mange sportsforeninger drager nytte af, men der er her tale om en pulje, der bliver tømt ret hurtigt, så man typisk kun opnår en kompensation på 33% af sin momsindbetaling. Hvis alle koncertarrangører så kom ind oveni, ville dette trække yderligere på puljen. Desuden er det ikke ligetil at blive godkendt som almennyttig forening. Er der mon nogen af jer, der allerede er godkendt som almennyttig forening, og som sådan gør brug af Skats moms-refusionsordning?

Sidenhen er der sket det, at der blandt de mange organisationer, som Dansk Live repræsenterer, ikke var enighed om at det var på sin plads at sende skrivelsen. Det kulminerede på et møde i december, hvor man så tog beslutningen om intet at foretage sig. Direktøren for Dansk Live, Esben Marcher har meddelt os i SDM, at vi selvfølgelig er velkomne til at sende skrivelsen på egen hånd, med enkelte korrektioner. I bestyrelsen tænker vi, at i forhold til at gøre indtryk på et politisk niveau, er det mega ærgerligt ikke at danne fælles front med fx. Roskilde festivalen, som vi ville have gjort igennem fællesskrivelsen med Dansk Live. Derfor hælder vi i bestyrelsen til at følge Dansk Lives eksempel, og afstår fra at sende skrivelsen.

Bo Gunge

 

Momsregistrering af foreninger

Mere moms! SDMs tidligere formand, Aksel Nielsen, havde sidste forår en del kommunikation med Dansk Musiker Forbunds advokat omkring hvornår en koncertforening er pligtig at lade sig momsregistrere. Siden har vi diskuteret emnet.

Det er klart, at nogle af jer allerede er momsregistreret, andre er ikke. Vi påtænker at lave en lille spørgeskema-undersøgelse om dette i fremtiden, da det kunne være nyttigt for os at have mere grundfæstede fakta.

Men for jer, der ikke er momsregistrerede: Det springende punkt i spørgsmålet om, hvorvidt man er pligtig eller ej, er entreindtægtens størrelse. Har man mere i indtægt på sin koncertvirksomhed end 50.000 kr. årligt, er man pligtig at lade sig momsregistrere. Beløbet på de 50.000 er skrevet ind i lovteksten, som efterhånden har mange år på bagen, og der er ingen tilføjelse om regulering som følge af inflation eller dyrtid eller andet. Hvis den derfor står uændret endnu lang tid fremover, vil alle jo på et tidspunkt skulle lade sig momsregistrere. 

Aksel Nielsens samtaler med Musikerforbundets advokat gik på, om dette mon var et område, som Skat kunne finde på at kaste sig over på et tidspunkt. Alle os der sidder i bestyrelser for musikforeninger er selvfølgelig hverken interesserede i at gøre noget forkert, eller at gøre mere arbejde end nødvendigt. Derfor er begrebet “at være i god tro” omkring dette emne også relevant. Men for at være i god tro, kræver det, at man ikke gør ting i sit regnskab, der vidner om, at man er opmærksom på problemet og prøver at komme udenom det. 

Her tænker jeg på forholdet imellem medlemskontingentbetalinger og den erlagte entreindtægt ved den enkelte koncert. Næsten alle vores foreninger opererer med et årligt medlemskontingent, som giver fordele, typisk i form af nedsat entreindtægt ved de enkelte arrangementer. Et medlemskontingent tæller i udgangspunktet ikke med i entreindtægten, og betyder derfor heller ikke noget i forhold til grænsen på de nævnte 50.000 kr. årligt.

Men det er vigtigt at tænke entre-betalingen og medlemskontingentet som noget, der skal være en balance i. Hvis medlemskontingentet er meget højt og giver en tilsvarende stor reduktion i entre-betalingen for medlemmet, så kan det faktisk godt være, at medlemskontingentet skal medregnes i entreindtægten! Man skal tænke på det på den måde, at medlemskontingentet er en slags frivillig indbetaling. Principielt skal det være af en sådan størrelse, at medlemmet ville betale kontingentet også hvis vedkommende et enkelt år slet ikke ville kunne overvære koncerterne. Hvis medlemmet forventer at modtage en ydelse for kontingentet, ændrer det pludselig status og bliver til entreindtægt.

Hvis man allerede er momsregistreret, er alt dette jo lige meget, så kan man gøre som man vil. Men i bestyrelsen kunne vi godt se et perspektiv i at forsøge at påvirke det politiske miljø til at interessere sig for at inflationsregulere grænsebeløbet på de 50.000. Vi har dog fået at vide, at foreningsstrukturen også er en struktur som folk med gale hensigter bruger, fx til hvidvaskning. Formodentlig holdes beløbet lavt for ikke at give for stort et spillerum til sådant. Der er andre lande, hvor momsbetalingen starter fra den første krone allerede.

Men vi tror, mange af jer derude har interesse i, at vi prøver at lave en henvendelse til Skat engang efter folketingsvalget, så de i hvert fald kan give os et svar. 

Bo Gunge

 

Radiotransmission

Flere af vores foreninger har af og til besøg af DR P2, som er flinke til at dokumentere de mange klassiske koncerter rundt om i landet. Ikke mindst om sommeren. Det er som regel en stor glæde at have besøg af radioen, både som en oplevelse for publikum og også som en mulighed for musikerne for at nå et større publikum. P2 er selvfølgelig pligtig at betale musikerne for at fylde sendefladen med musik, men arrangørerne har en smule ekstra papir- og praktisk arbejde ved sådan en lejlighed.

Dette kan give anledning til nogle spørgsmål, som vi har drøftet i bestyrelsen. P2 skal sikre sig, at musikerne har overdraget transmissionsrettighederne, men det er bekvemt for P2 at bede koncertarrangøren om at sørge for at skrive det ind i kontrakten. Derfor henvender de sig til koncertarrangøren, ikke til musikerne. På denne måde undgår de bl.a. at skulle ind i en egentlig honorarforhandling med musikerne, som måske kunne finde på at henvise til Dansk Musiker Forbunds officielle tariffer.

Sådan var det “i gamle dage”. Jeg husker, da jeg var med i organisationen bag NUMUS-festivalen i Aarhus i ‘90erne, at festivalens leder kategorisk nægtede at påtage sig denne opgave, fordi han tænkte rationalet simpelthen var sparehensyn. I dag er mange musikere langt mere vænnet til at være en del af prekariatet. Især yngre musikere er mindre tilbøjelige til at råbe højt om deres rettigheder, er blot glade for at få betaling for at spille og at blive hørt på landsdækkende radio.

Hvis man ikke vidste disse ting, ville det være fristende som koncertarrangør at tænke, at også koncertforeningen, som jo bliver pålagt lidt ekstra arbejde, har ret til andele af det tilskud til koncerten, som P2 giver. Vi har spurgt P2, hvad de tænker om sagen, og de udtaler, at de aldrig havde forestillet sig, at deres betaling skulle gå til andre end musikerne.

I SDM skal vi selvfølgelig arbejde for vores medlemsforeningers interesser, og det kan synes, at vi går lidt imod her, fordi vi råder jer til at lade et evt. transmissionshonorar gå ubeskåret til musikerne. Om I følger rådet er selvfølgelig helt op til jer, men nu er historien i hvert fald fortalt.
Bo Gunge

TUTTI #2

Publikumsudviklingskonceptet TUTTI løb af stablen i samarbejde med nogle af landets større orkestre og institutioner. I sin anden version udfoldes den bl.a. i musikforeningsregi. 

Publikumsudvikling er et nyt ord for noget gammelt. Et andet ord, der egentlig dækker det samme, er virksomhedsudvikling. Det nye er blot, at også vi som klassiske koncertarrangører kan have udbytte af at beskæftige os med det. Fordi der er en del selvfølgeligheder, der ikke rigtig er netop det mere. Det er ikke en selvfølge, at de mennesker, der vil kunne have glæde af at gå til koncerter med klassisk musik, er klar over at de koncerter findes. Eller at musikken findes for den sags skyld.

Derfor er det i stigende grad aktuelt også for os at blive klar over, hvem vores publikum er, hvem vi ikke har fat i endnu, og næsten vigtigst: Hvem det ikke kan betale sig at prøve at få fat i! Noget af det, som publikumsudvikling drejer sig om, er vi i forvejen enormt gode til. De fleste koncertforeninger opererer med stabile og empatiske sociale netværk, hjemlighed og struktur. Men det er blevet vanskeligere at nå ud over de kendte netværk og gøre opmærksom på, hvad det er vi tilbyder. Og en del mennesker har aldrig stiftet bekendtskab hverken med foreningsliv (uden for sportsområdet) eller kammermusik.

Helle Jacobsen, som sidder i SDMs bestyrelse på vegne af Silkeborg Classic Concerts deltager i øjeblikket i TUTTI #2, og har på den baggrund hænderne nede i programmet netop nu. Vi spurgte hende om at nævne tre helt enkle tiltag inspireret af TUTTI, som vi alle kunne have godt af at rette opmærksomheden imod. Hun svarede: 

TRE TING OM TUTTI

• Kend jeres publikum – både det aktuelle og det ønskede fremtidige publikum
• Vær bevidst om jeres vision, strategi og brand – og lad det komme til udtryk i valg og tilrettelæggelse af jeres koncerter, både indhold og rammer
• Vær gode værter – publikum er jeres gæster, giv dem en god helhedsoplevelse, så vil mange af dem komme igen.

Det kan også nævnes, at Art Music Denmark forsøger at få finansieret en tredje runde TUTTI. SDM er med på ansøgningen.

Bo Gunge

 

Søg penge til koncerter med ny dansk musik

Har I planer om at programsætte ny dansk musik i jeres musikforening, så kan I søge penge til produktion og strategisk publikumsarbejde.

Der er ansøgningsfrist 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december i DKFs pulje via Koda og foreningernes fælles ansøgningsskema: https://koda.onlinelegat.dk Man kan søge til både store og små koncertforløb.

Kriterier

For at opnå støtte i DKFs produktionspulje skal man sætte ny dansk musik på programmet. (Ikke nødvendigvis kun ny musik, gerne blandet program).

For at opnå støtte i DKFs produktionspulje skal man have formuleret en plan for sit publikumsarbejde samt en markedsføringsplan

Hvad er en publikumsstrategi?

Skal man have en publikumsstrategi skal man først og fremmest tænke over flg.:

Hvilket publikum taler vi om?

Hvem er vores primære målgruppe og hvad er vores primære udfordring i fht. at nå vores potentielle publikum?

Hvad er vores mål?

Vil vi fasthold vores nuværende publikum, udvide vores nuværende publikumsgruppe eller forsøge også at nå et nyt publikum?

Hvad har vi at give vores publikum?

Hvad kan musikken og musikerne, som vi gerne vil præsentere, hvis vi skal formulere det overfor andre end os selv? Tager vi udgangspunkt i repertoire, enkelte musikere og (eller) det sociale ved den pågældende koncert?

Strategisk publikumsarbejde er et langvarigt arbejde med at kuratere og formidle sit indhold i fht. et publikum. Hvordan man gør det, er der til gengæld ikke noget krav om, det vil være helt op til den enkelte musikforening.

Hvis der er interesse for det blandt musikforeningerne vil DKF gerne invitere til et fyraftensmøde om publikumsarbejde og publikumssegmentering. Send en mail til Katrine Dal på kd@komponistforeningen.dk hvis det har interesse.

Læs mere om kriterierne for at søge penge på DKFs hjemmeside: https://komponistforeningen.dk/publikumsarbejde