Generalforsamling 2022

Lørdag den 10. september kl. 12
Alsion. Sønderborg

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
    Poul Erik Hansen, Haderslev Musikforening, blev valgt.

  2. Formandens beretning.
    Aksel Nielsen aflagde beretning. Foreligger som et særskilt dokument.

  3. Kassereren fremlægger regnskab.
    Sus Beckedorf fremlagde regnskabet. Regnskabet pr. 4/7. viser et indestående på 148.271 kr. Det høje beløb skyldes at Kodaindbetalinger på 123.596 kr. ved regnskabsårets slutning endnu ikke var videresendt til Koda.
    Der er kontingentindbetalinger for 36 foreninger. De tre sidste foreningers kontingent kom for sent og vil fremgå af næste års regnskab.

  4. Kontrakter.
    Marianne Granvig uddelte et forslag til en standardkontrakt til brug for direkte aftaler mellem en musikforening og musikere. Dansk Musiker Forbunds kontrakt er udformet til at beskytte rytmiske musikeres rettigheder. Vi har brug for f.eks. deadlines for program og pressemateriale. Behov for stole, nodestativer, bladvender m.m. skal afklares i god tid. Niveauet for forplejning aftales. Det er i orden at tage forbehold i forvejen. Betingelser for aflysning aftales.
    Begge parter skal kunne forhandle om indholdet i kontrakten.
    Bestyrelsen arbejder videre med udformningen af en standardkontrakt.

  5. Indkomne forslag.
    Der var ikke indsendt forslag.

  6. Valg til bestyrelsen.Mogens Frandsen og Niels Jørn Krogh blev genvalgt. Bo Gunge (suppleant) blev valgt til bestyrelsen i stedet for Jørgen Lundby, der fortsætter som suppleant. 
    Valg af revisor og revisorsuppleant. Claus Kejser og Lise Schmedes blev genvalgt.    

  7. Fastsættelse af kontingent.
    Kontingentet holdes uændret på 350 kr.

  8. Eventuelt. 
    Ved runden med erfaringsudveksling kunne flere foreninger berette om dalende medlemstal og besøgstal.
    Svendborg, Ribe og Odense har haft problemer med at sende ansøgninger til Statens Kunstfond, da medarbejdersignaturen ikke er blevet accepteret. Det kunne ikke lade sig gøre at ansøge som repræsentant for foreningen, men de måtte søge personligt med de problemer det vil give med Skat. (Bestyrelsen vil sikkert gå videre med dette).