Sidste generalforsamling

Generalforsamling 2025

Haderslev Musikforening var vært for årets generalforsamling, som blev afholdt Søndag den 28. september i Slesvigske Musikhus, Haderslev

 

Der var 25 deltagere fra 13 musikforeninger.
Eftermiddagens første indslag var Asbjørn Keiding fra Art Music Denmark der fortalte om TUTTI#2 og arbejdet med publikumsudvikling.

Generalforsamling

  1. Valg af dirigent
    Poul-Erik Hansen, Haderslev blev valgt

  2. Formandens beretning ved Aksel Nielsen
    Beretningen kan ses under dette link.

  3. Årsregnskab ved kasserer Sus Beckedorf
    Der er et indestående på 114.237 kr. Det er 60.000 kr. mindre end sidste år på grund af en skæv indbetaling til Koda. De største udgifter var til jubilæumskoncerten.

  4. Indkomne forslag
    Poul-Erik Hansens forslag om at publikumsudvikling kunne være et emne blev afviklet inden selve generalforsamlingen.

  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    Marianne Granvig, Sus Beckedorf og Kirsten Høybye blev genvalgt
    Aksel Nielsen modtog ikke genvalg. Jens Due, Næstved Musikforening blev valgt i stedet.
    Valg af suppleant: Jørgen Lundby ønskede ikke genvalg. Eva Clemmensen, Svendborg Kammermusikforening blev valgt.
    Valg af revisor: Claus Kejser blev genvalgt.
    Valg af revisorsuppleant: Lise Schmedes blev genvalgt
  • Fastsættelse af kontingent:
    Kontingentsatsen på 400 kr. fastholdes.

  • Eventuelt
    Sus Beckedorf takkede de to afgående bestyrelsesmedlemmer Jørgen Lundby og Aksel Nielsen for deres mangeårige indsats for foreningen. Hun skitserede den udvikling SDM har gennemgået siden Aksel Nielsen overtog formandsposten i 2017.

Bestyrelsen afholdt et kort konstituerende møde efter generalforsamlingen, da posten som formand skulle besættes. Bo Gunge påtog sig dette hverv.

Der indgår traditionelt en kort koncert i generalforsamlingen. Denne dag faldt det så heldigt at den kunne afsluttes med Haderslev Musikforenings sæsonåbningskoncert med Maria Steinaa, fløjte og David Munk Nielsen, klaver.